Lystfiskeri i Randers Fjord efter havørreder

Lystfiskeri i Randers Fjord efter havørreder.Lystfiskeri i Randers Fjord efter havørreder, bliver mere og mere populært. Siden 2014 har flere kyst og fjordfiskere rundt om i landet, især i Jylland, fået øjnene op for dette spændende og fangstgivende fiskeri.

Fjorden byder på en del spændende fiskepladser. Både til lystfiskeri efter havørreder om foråret, efteråret og til sommerens fiskeri.

Da jeg i sin tid flyttede til Randers Fjord, var det kun for at lære fjorden bedre at kende og for at fiske deri, fuldtid. Mine mange ture til fjorden før det var aldrig nok. Fjorden er uhyre interessant og ganske unik efter min mening. Havørredfiskeriet i Randers Fjord kan måle sig med de fleste fjorde i Danmark. Læs også om andre fjorde her: Danske Fjorde…

Hver artikel byder på tips og tricks til fiskeriet, samt information og fiskeregler m.m.

Husk at man også her på siden, kan læse om fiskepladserne til fangst af havørreder i Randers Fjord. Se dem her: Nord… og Syd…

Lystfiskeri efter havørreder – info

Lystfiskeri i Randers Fjord efter havørreder er for alle. Man kan fange de flotte og velsmagende fisk fra land flere steder. Udbyhøj Nord fra havnemolerne er en af mulighederne. Her man man hygge sammen som familie under fiskeriet og kan deltage uanset alder.

De fleste steder i fjorden skal man gerne, for at få størst chance for fangst, vadefiske. Gå i vandet iført waders. På den måde kan man afsøge større områder efter havørreder.

Havørrederne kan fanges med flue, blink, kystwobler, spinner, orm, reje, hele tobis m.m. Ofte er der kun de grænser man selv sætter som lystfisker. Havørrederne er altædende, men ikke hele tiden. Derfor skal man være villig til, at kunne omstille sit fiskeri de dage det er svært og tænke ud af egen boks.

Husk at sætte dig ind i reglerne for lystfiskeri i Randers Fjord efter havørreder, før du tager afsted på fisketur.

Reglerne er beskrevet herunder…

Rigtig god fornøjelse

Jari – Lystfiskerirandersfjord.dk og Lystfiskeri Danmark.