Lystfiskeri i Randers Fjord – sommerpladser

Lystfiskeri i Randers Fjord - sommerpladser

Lystfiskeri i Randers Fjord – sommerpladser – info

Lystfiskeri i Randers Fjord – sommerpladser, er en liste over mine 3 favoritter til fangst af sommerens havørreder.

På grund af strømmen som læner sig op ad det konstante og derfor altid sætter gang i fjorden, er sommerfiskeriet ret godt ganske langt inde. Havørrederne er desuden særdeles aktive i alle vandlag i perioden. Sild er at finde i det dybe vand og rejer, kutling, krabber og hundestejler i det lave. Nogle pladser kaster flest havørredfangster af sig i aftenskumringen, men andre gør det fra morgen til aften. Nogle pladser er mest givende både om morgenen og om aftenen.

1 plads er givende selv når solen står højst på himlen og vandet varmes mest.

Udbyhøj Syd og ud til muslingebanken

Se muslingebanken: Klik her…

Denne fiskeplads er en af de bedste fiskepladser til fangst af havørreder om sommeren i Danmark. Når solen står højst på himlen er pladsen uhyre givende. Sølv er vejen frem, men nogle dage overtager hvid kombineret med neongrøn. Brug ikke flue her. Ørrederne går efter små og store sild, som er på vej både ud og ind af Randers Fjord.

Affisk fra Færgelejet og ud til og med muslingebanken. Under normal og lav vandstand, kan man komme helt ud til den og endda gå op på banken. Vær opmærksom på den stærke strøm.

Aftenfiskeriet kan også være uhyre givende…

Obs: Under det helt tidlige morgenfiskeri langs denne plads, kan man opleve at store laks er trukket ind i det lave vand inderst. De kan ses “bule” rundt med ryggen ude- eller tæt på ude af vandet. Dette er ikke et sjældent fænomen om sommeren.

Læs mere om pladsen her: Udbyhøj Syd og Sækken…

Campingstrækningen – Randers Fjord Camping

Når det kommer til lystfiskeri i Randers Fjord – sommerpladser, skal denne nævnes hver gang. Lærer man pladsen at kende, fanger man fisk ofte.  Aftenskumringen er givtig, morgenfiskeriet og under dage med overskyet vejr, kaster den havørreder af sig hele dagen lang.

Her kan alle farver bruges. Men tobisfarver og brunlige farver er at foretrække.

Start evt. ude foran Randers Fjord Camping og fisk indad i fjorden. Pladsen er bred, så affisk både langt inde og langt ude.

Vadestedet

Vadestedet starter fra dette punkt og går ind til dette punkt.
(Eller omvendt)

Her skal kun fiskes om morgenen og om aftenen i sommerperioden. Store fisk trækker ind i det lave vand og jager alt der er spiseligt.

Gå et stykke ude, så du både kan kaste indad og udad for at dække mere…

Brug blink som er livlige i tobisfarver, kobber og brunlige farver. I aftenskumringen kan man med fordel bruge højtgående kystwoblere.

Lystfiskeri i Randers Fjord – sommerpladser

Der er flere sommerpladser i Randers Fjord. De tre ovenstående er mine favoritter.

Jeg håber du får held med pladserne og hvis ikke, så kan du forsøge dig med en guidet tur, så får vi dit fiskeri til at virke, sammen.

Jari – Lystfiskeri Randers Fjord


Læs mere om turene her: Guidede fisketure…